Bogtip

Lyden af stilhed

Af Tomas Sjödin

”Stilhed er fremtidens luksus” skriver den svenske præst og forfatter, Tomas Sjödin i sin seneste bog, ”Lyden af stilhed”.

Men hvordan finder man stilhed i en verden, der oversvømmes af en ustoppelig informationsstrøm og konstante stimuli? Og hvordan får vi vore sind stemte til stilhed i sådanne omgivelser? Man vælger stilhed ved at lade et kort tidsrum være tomt, skriver han. Man afstår fra at udfylde det, så det kan fyldes af noget andet…

”noget, som kommer til en som en anelse fra en anden verden, en verden, hvor tiden ikke farer afsted, en verden, hvor man kan høre slagene fra sit eget hjerte, fornemme sin egen længsel og få mulighed for at opfatte nuancer, som gør, at man kan kende forskel på guld og ragelse. For lytter man et øjeblik til dette ingenting, så hører man så småt, at det rummer en rytme og en melodi. Og, tror jeg, en mere holdbar måde at leve på.” (s. 8)

Man tager fejl, hvis man antager, at manden bag disse ord, er et roligt gemyt med et særligt gen for stilhed. Stilleleg var hans værste leg som barn. Han var snakkesalig, og som voksen kalder han sig selv et selskabsmenneske. Han lever et sprudlende liv med børn, bøger, klummer, menighed og suppekøkken.

De fleste ved godt, at stilhed kan være både liflig og kraftfuld, skriver han. Man kan undre sig over, at så få nyder den. ”Måske frygter vi stilheden, fordi den er blevet fremmed, tilmed skræmmende?” spørger han. Og dér befandt han sig også selv… indtil en dag, hvor han sad på Stadsbiblioteket i Göteborg. Han var i gang med forarbejdet til bogen ”Et brudt halleluja”, som udkom i 2009 og faldt over dette citat af Per-Anders Hellquist:

”Stilheden er ingen nul-tilstand. Stilheden er indholdsrig. Det, der sker i stilheden er, at et tykt tæppe fjernes fra vores akustiske hverdagsmiljø; vi får øje på alt det uanede, rige, som findes derunder, akkurat som når en undervandssvømmer møder havbundens mirakler.” (s. 10)

Sjödin beskriver sin reaktion på citatet således:

”Teksten fæstnede sig i mig (…) Jeg indså, hvad jeg havde savnet. At jeg, en snakkesalig midaldrende mand, længtes efter et hemmeligt sted dybt inde i et elsket, men overakustisk liv. Jeg begyndte at ane, at der er forskel på stilhed og tomhed, at der findes en fylde i stilheden, som kan berige livet med kvalitet…”

Forfatteren tager læseren med på sin rejse ind i denne stilhed. Ikke kun en mental rejse, men også en fysisk – gennem prærielandskabet i USA. Han beskriver stilheden, som den udfolder sig for ham gennem lange, øde strækninger og naturscener, som blev så indtryksmættet en oplevelse, at han aldrig ville kunne dele den med andre. En oplevelse, som umuligt lader sig indfange af et mobilkamera, og som han ligefrem kalder ’større end selve livet’.

Begrebet stilhed bliver yderligere belyst og udfoldet gennem samtaler med tre forfatter-kolleger, som han besøgte på sin USA-tur: Philip Yancey, Eugene H. Peterson og Mark Rutland. Desuden bliver bogen krydret med citater fra – og referencer til – så forskellige kilder som C.S. Lewis, Martin Lönnebo, Lewi Pethrus, Thomas Merton, Søren Kierkegaard, Lisa Eckdahl, Margareta Melin, Wilfried Stinissen, Johannes af Korset, Henri Nouwen, Moder Teresa, Kelvin Lindemann, Peter Plys og – ikke overraskende – Bibelen.

Sproget er let og uhøjtideligt, hvilket gør den lettilgængelig, det dybe indhold til trods. Med fare for at tage tingene ud af deres rette sammenhæng, vil jeg give nogle smagsprøver:

”Der findes en søgen efter stilhed, som har tomheden som mål. (…) Det er altså ikke det ærinde, jeg er ude i. Det, jeg forsøger at skrive mig varm på, er den stilhed og ro, som (…) gør os til mennesker med et klarere syn, en skarpere hørelse, et rigere og varmere følelsesliv og et dybere engagement.” (s. 23)

”Freden findes, og når den kommer på besøg, gør man klogt i at tage imod den, nogenlunde som man byder en god ven velkommen” (s. 36)

”Stilheden er bønnens livmoder” (s. 61)

”Bønnen er udtryk for, at vi er til, at vi lever, og at vi aldrig er mere menneskelige, end når vi beder. Ja, mere end det. Vi er aldrig mere os selv, end når vi beder.” (s. 115)

”Tanken om, at alt skal føre til noget og ligesom betale sig, er ødelæggende for kærligheden. (…) Det er mødet, der er meningen, ikke hvad det evt. kan føre til (s. 141)

”Stilheden er ikke målet. Gud er målet” (s. 181)

For mig har ’Lyden af stilhed’ åbnet et univers, jeg ikke kendte rækkevidden og dybden af. Et univers, der kan danne et farverigt bagtæppe for bøn, eller måske snarere væren sammen med Gud. En forståelse af bøn som noget langt større end ord.

Jeg medgiver bogen min bedste anbefaling til alle, der længes efter mere fred og ro i livet. Til alle, der ønsker inspiration til det at bede og være sammen med Gud i en ganske almindelig hverdag. Og til alle, der ønsker – med forfatterens ord – ”en mere holdbar måde at leve på.”

Grete Schärfe juli 2021

Lyden af stilhed

Kristeligt Dagblads Forlag 2021

209 sider.

Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfyldt liv.
Af Morten Albæk. Gyldendal 2018.

En australsk hospice-sygeplejerske dokumenterede over en årrække sine samtaler med døende. ”At de havde brugt så stor en del af deres liv på arbejde” viste sig at være de døendes femte største fortrydelse.

Da Morten Albæk læste dette, slog det ham med ”eksistentiel åndenød”. Fra den dag gjorde han det til sin vigtigste mission at tilstræbe, at intet menneske, der arbejdede under hans ledelse, ville se tilbage på deres arbejdsliv med fortrydelse. Det er hans erfaringer med denne mission, han deler med læseren i bogen ”Ét liv. Én tid. Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv”.

Ud over at være forfatter til flere bøger er Morten Albæk cand. mag i filosofi og historie, har haft ledende stillinger i erhvervssektoren og er adjungeret professor ved Institut for uddannelse, læring og filosofi, Aalborg Universitet.

Bogen er på 205 sider og har syv hovedafsnit:

1. Ét liv. Én tid. Ét menneske
2. Selvrespektens stige
3. Umenneskelig ledelse
4. Professionel intimitet og den platoniske kærlighed
5. Meningsfuld ledelse
6. Humanistisk kapitalisme
7. Loyalitet og mytteri.

Umenneskelig ledelse
Hvordan kan det lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig er ramt af stress, angst, depression og ensomhed i den grad, som tilfældet er? spørger forfatteren.

Det handler i sidste ende ikke om at blive lykkelig eller tilfreds, men om at skabe et meningsfuldt liv. Morten Albæk beskriver det, han kalder umenneskelig ledelse. Heri indgår begrebet ’Human Ressource Management’: ’Administration af Menneskelige Ressourcer’. ”Hvad vil det sige, at menneskelige ressourcer skal administreres på lige for med andre ressourcer?” spørger han og fortsætter: ”Traditionelt set er ressourcer noget, man udvinder, udnytter og opbruger for at fremskaffe en konkurrencemæssig fordel. (…..) At reducere mennesker til ressourcer er at dehumanisere.”

Et andet udtryk, som Morten Albæk tager livtag med, er ”work-life-balance” Arbejde-liv-balance. Selve udtrykket indikerer, at arbejdet ikke er et liv. I stedet anbefaler forfatteren fleksibilitet. En leder, der respekterer medarbejderen som et helt menneske, ikke kun en arbejdskraft, vil forsøge at tage hensyn til dennes ønsker i planlægningen.

Meningsfuld ledelse
Det, der er brug for i stedet for umenneskelig ledelse, er meningsfuld ledelse. I ca. 100 år har man brugt IQ-tests for at vurdere menneskers intelligens og forudsætninger for et givet job. I erkendelsen af manglerne af en sådan test har begrebet ’emotionel intelligens’ (EQ) de seneste årtier vundet indpas i ledende virksomheder. Dette betegner evnen til at forså, håndtere og navigere i egne og andres følelser. Morten Albæk introducerer et nyt begreb: meningsfuldhedskvotient (MQ).

MQ kan koges ned til fire bærende elementer: Formål, tilhørsforhold, personlig udvikling og lederskab. Et tydeligt formål giver lederen en nordstjerne at navigere efter og medarbejderne en følelse af meningsfuldhed. Når en medarbejder oplever et sammenfald mellem egne værdier og det menneskesyn, der hersker på arbejdspladsen, øger det hans følelse af at høre til. Medarbejderudvikling skal ikke bare handle om professionel udvikling men også personlig udvikling. Det primære succeskriterie er, at medarbejderen som menneske hjælpes til bedre at forstå sine styrker, svagheder og potentialer og udvikle sig herudfra. Lederskab ud fra meningsfuldhed handler mest af alt om at skabe rammer for de tre andre elementer. Lederen kan ikke skabe meningsfuldheden for medarbejderen, men han kan skabe rammerne, der muliggør meningsfuldheden.

Fra MUS-samtale til Meningsfuldhedssamtale
For den leder, der erkender, at medarbejderen blot lever ét liv, i én tid som ét menneske, giver MUS-samtaler ingen mening, påstår forfatteren. For det lader sig ikke gøre at isolere de 33% af medarbejderens liv, der foregår på arbejdspladsen fra de resterende 67% af livet – for kun at have samtale om den første del.

I stedet er der brug for meningsfuldhedssamtaler, der er samtaler mellem to personer, der har omsorg for hinanden. Udgangspunktet er ikke udnyttelse, men kærlighed. Begge individer har en oprigtig følelse af, at de begge finder mening i at arbejde for det organisatoriske formål. Samtidig skal samtalen være en hjælp til at finde svar på, hvad meningen med livet for den pågældende medarbejder er, og hvilke barrierer, der står i vejen for at realisere dette. ”Meningsfuldheden er for så vidt et fundamentalt opgør med professionel distance og med forestillingen om, at du kan spalte tiden”, mener forfatteren og fortsætter: ”Enhver medarbejder skal gives mulighed for at vise hele sit liv til sin leder med forventningen om, et lederen vil påtage sig et medansvar for medarbejderens hele liv og dermed trivsel.”

Fra BNP til Meningsfuldhedsindeks
Morten Albæk tager et opgør med endnu et begreb: bruttonationalproduktet, der i næsten 100 år har været brugt som det primære mål for en nations værditilvækst. Et stigende antal økonomer mener, at indikatoren ikke er retvisende for vækst og økonomisk fremgang. Andre har forsøgt sig med alternative måleindekser. FN har lanceret ’Human Development Index’, World Economic Forum har udviklet indekset ’Inclusive Development Index’ og Verdensbanken har eksperimenteret med andre måder at måle velstand på.

Morten Albæk spørger, om det er utænkeligt at lade graden af mening være en indikator for, hvor vi som samfund bør sætte ind. ”Hvor godt står det til med Danmark, hvis vi ikke måler graden af lykke men graden af mening? (….) Ville vi som individer i højere grad fremelske sammenhænge, som ikke bare handler om at være glade, men som kunne bidrage til en øget selverkendelse og derigennem et mere meningsfuldt liv? Hvad ville det betyde for vores samfundsinstitutioner og vores virksomheder, at de blev holdt op på, hvor stor en grad af mening, de var med til at skabe? At måle en uddannelse på graden af mening, den bidrager til, frem for om den gennemføres på normeret tid. Om sygeplejersken føler, det kald, han grundlæggende traf sit valg af profession ud fra, også bliver besvaret i det daglige. Om det er grundlæggende meningsfuldt.”

De tanker, Morten Albæk har præsenteret i ”Ét liv. Én tid. Ét menneske” er et forfriskende alternativ til den gængse markedstænkning, der har præget snart sagt alle områder af samfunds- og arbejdslivet. Med hans modige opgør med systemverdenens begreber går han et spadestik dybere end de hidtidige lappeløsninger på stressproblematikken i erhvervslivet og den offentlige sektor.

At efterleve hans anbefalinger vil kræve en hidtil sjældent set type ledere, der ser medarbejderen ikke bare som en arbejdskraft, men som et helt menneske, og som har mod til at sætte handling bag sin holdning. Det handler ikke bare om en ny ledelsesfilosofi men om en kultur- og mentalitetsændring. En ændring, der desværre ikke kan implementeres over natten, men som tænder et håb om, at der findes et alternativ til konkurrencestatens hamsterhjul. Ja, et håb om et mere medmenneskeligt arbejdsmarked og samfund.

Grete Schärfe juni 2019

Bevægelig berørt
Med bidrag fra Tom A. Kjær. Kari Martinsen. 
Robust
-Om tro og magtesløshedFagbokforlaget 2018.06.25’ 

Kari Martinsen har skrevet bog om hellighed, ”BEVEGELIG BERØRT”. Ordet hellig kan bringe sindene i kog, fordi det ofte forbindes med religiøs praksis. Men vil vi leve i en kultur og med et sundhedsvæsen, hvor intet er helligt? Kunne det tænkes, at der i mødet med et sårbart menneske og i forholdet til naturen kan være noget helligt i betydningen ikke-menneskeskabt? Noget som kalder på ærbødighed, respekt, omtanke og omsorg, sådan at det enkelte menneske – patienten, den pårørende, sygeplejersken – ikke reduceres til små tandhjul i et sundhedsvæsen præget af hektisk  travlhed? Vil et samfund og et sundhedsvæsen, hvor intet er helligt, ikke være skamfuldt? (Uddrag fra bogens bagside.

Robust
– om tro og magtesløshed
Lone Vesterdal 
Eksistensen 2017

Lone Vesterdal har skrevet en fantastisk bog om robusthed,
der en eksistentiel-kristen gennemtænkning af begrebet robusthed, hvor magtesløshed, åndelig virkelighed og tro tænkes med.
Bogen er et modsvar til efterspørgslen efter robuste mennesker, der skal kunne klare det hele og som via selvhjælpslitteratur og coaching mm. stræber efter at opnå denne egenskab. Men man kan ikke coaches ud af modgang og manglende overskud, her må kræfterne hentes i en åndelig virkelighed, argumenteres der i bogen.
I bogen beskrives skrøbeligheden og magtesløsheden som selve kernen og udgangspunktet for robustheden og at kræfterne til at klare modgang kan findes gennem i den kristne tros virkelighed.

Bogen kan varmt anbefales til sommerferielæsning og refleksion over hvordan vi bliver bedre til at anerkende skrøbelighed og svaghed som udgangspunktet for at kunne blive robuste mennesker og at vi skal være stolte af det.

Af Annette C. Langdahl, udviklingskonsulent i DKS