Sine Maria Herholdt-Lomholdt holder oplæg om ‘skønne øjeblikke’ på temadagen 2020
Skønne øjeblikke som kilde til faglig udvikling
Det kan være svært at holde blikket rettet mod skønne øjeblikke i et sundhedsvæsen hvor innovation og udvikling ofte har økonomiske besparelser som hovedfokus. Sine Maria Herholdt- Lomholdts forskning viser at effektivisering, fejlfinding og teknologisk udvikling som overordnet vision kan fortrænge sygepleje som omsorgsbærende fag og at det kan være med til at fjerne sygeplejersker fra fagets kerne.
Faglig udvikling og innovation bør i stedet tage afsæt i – og tage ved lære af – situationer, der opleves som menneskeligt og etisk betydnings- og meningsfyldte; det kalder Sine Maria Herholdt- Lomholdt for ’skønne øjeblikke’.
Her kan du læse mere om Maria Herholdt- Lomholdts forskning på AAU
Vil du gerne høre mere eller møde Sine Maria Herholdt- Lomholdt?
Sæt kryds i kalenderen d. 6.marts 2020, hvor hun kommer og holder oplæg om hvad der synes at kendetegne ’det skønne’, når det sætter sig igennem i sygeplejen. Temadagen afholdes i forbindelse med Dansk Kristelig Sygeplejeforenings landsmøde, på Diakonhøjskolen, Lyseng Alle 15H, 8270 Højbjerg.
Endeligt program for temadag og landsmøde kommer i starten af oktober.