Annette Langdahl
Jeg er uddannet sygeplejerske fra Sankt Lukas Stiftelsen og har derudover forskellige efteruddannelser, bl.a. en diplomuddannelse med speciale i uddannelse og undervisning , konsulent i kompetenceudvikling, en supervisionsuddannelse og en Master i Etik og Værdier i Organisationer.
Jeg har løbende holdt mig opdateret og har fx taget modul 1 i filosofisk praksis på AAU samt senest nogle fag på kandidatuddannelsen i sygepleje.
Jeg arbejdet på forskellige medicinske afdelinger, i hjemmeplejen og som underviser i efter- og videreuddannelsesafdelingen på Social og sundhedsskolen i Aarhus samt senest på UC SYD på sygeplejerskeuddannelsen.
Samtidig med nogle af disse ansættelser har jeg i en længere periode været deltidsansat i Forum for Værdig Pleje og Omsorg.
Derudover har jeg stor erfaring med diakonalt arbejde, både som frivillig og som konsulent i Menighedsplejen i Danmark (MDK), hvor jeg også sidder i bestyrelsen.
Jeg brænder for mange dele af Forum for Værdig Pleje og Omsorg-arbejdet og her især at være med til at udvikle kurset åndelig omsorg i praksis og uddanne sundhedspersonale til åndelig omsorg samt også hvordan sundhedspersonale kan blive styrket til at klare en presset hverdag og passe på sig selv og hinanden.
Jeg er gift med Poul Martin, der er præst i Engum og sammen har vi 3 børn; Cecilie, Caroline og Jonas.
Kontakt:
Mobil: 40445768 – Mail: kontakt@fvpo.dk
Marianne Jespersen
Jeg er oprindeligt uddannet bygningsarkitekt, men har siden 2004 haft min egen virksomhed som illustrator og grafiker.
Jeg er født i 1962 – og har tegnet siden jeg kunne holde på en blyant.
Jeg bor i Kolding – er gift med Flemming – og har to voksne døtre, der begge bor i London og arbejder i animationsbranchen.
Jeg har et travlt fritidsliv, sidder i menighedsrådet for Simon Peters Kirke i Kolding, og så er jeg meget engageret i natur og miljø – blandt andet sidder jeg i Grøn Kirkes arbejdsgruppe og i bestyrelsen for Naturpark Lillebælts Venner.
Kontakt:
info@mariannejespersen.dk
Søren Bønløkke
Seniorkonsulent
Uddannet Cand.Scient.Pol. fra Århus Universitet 1988. Har en rækker efteruddannelser i ledelse.
Har fra 1988 til 2016 arbejdet i en række kommuner indenfor social- og sundhedsområdet. Fra 1995 til 2000 som Socialdirektør i Værløse Kommune og fra 2000 til 2016 som Social- og sundhedsdirektør i Gentofte Kommune. Har fra 2016 til 2020 været direktør for Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. Pensioneret i 2020 men fra 2023 ansat som deltids seniorkonsulent i Forum for Værdig Pleje og Omsorg.
Har siddet i en række bestyrelser, herunder mindre fonds- og legatbestyrelser. Er pt. medlem af bestyrelsen for Menighedsplejen i Danmark.
Gift med Marianne og har 3 børn og 2 børnebørn.
Frivillige medarbejdere
I Forum for Værdig Pleje og Omsorg har vi mange frivillige som er med til at inpirere, løse konkrete opgaver og give praktisk hjælp. Her på siden vil du møde nogle af de forskellige medarbejdere og måske også overveje om du har lyst til at blive en del af vores frivilligmedarbejder-team.
Gerda Wad Saïki
Kasserer og regnskabsansvarlig
Jeg er uddannet sygeplejerske fra Silkeborg Sygeplejeskole i 1983. Jeg har arbejdet indenfor det medicinske område og bl.a. boet og arbejdet 10 år i Norge, og arbejdet 14 år på Infektionsmedicinsk afdeling og de sidste 6 år på et privat plejecenter, OK Fonden, i Egå. Jeg gik på efterløn august 2023.
Jeg er med i frivilligt diakonalt arbejde ud fra Folkekirken.
Jeg har været med i Forum for Værdig Pleje og Omsorg i mange år, i lokalgruppen i Århus, og på landsplan har jeg med stort udbytte deltaget i temadage og åndelig omsorgskursus m.m. og siden 2014 har jeg været kasserer.
Tag gerne kontakt pr mail: g.wad.saiki@gmail.dk eller mobil 27347180
Jette Ingemann Pedersen
Medlemsadministrator
Mit navn er Jette Ingemann Pedersen, og jeg bor i Århus sammen med min mand Lars. Siden 2002 har jeg arbejdet på Hospice Søholm, som sygeplejerske.
Arbejdet på hospice har givet mig et større behov for at tale om faglige og trosrelaterede emner, hvilket førte til mit engagement i Dansk Kristelig Sygeplejeforening, nu kendt som Forum for Værdig Pleje og Omsorg. Jeg har deltaget i Århusgruppen, temadage og landsmøder, hvilket har været meget opmuntrende og berigende for mig personligt.
Siden 2022 har jeg været foreningsadministrator for Forum for Værdig Pleje og Omsorg, hvor jeg som frivillig kan bidrage til det gode formål og fællesskabet.
Grete Schärfe
Forum for Værdig Pleje og Omsorg har fyldt meget i mit liv, idet jeg har været ansat i foreningen i 25 år (fra 1973-1998), de sidste 12 år på deltid. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 2010 og været formand fra 2011-2021
Min sygeplejefaglige erfaring har jeg fra sygehus, plejehjem, hjemmepleje, undervisning, et år i USA og 16 år på KamillianerGaardens Hospice i Aalborg (de sidste fire år som afløser).
Jeg har videreuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole (1. og 2. del, som det hed dengang) og en 1-årig efteruddannelse i personlig og faglig udvikling og supervision.
Jeg er single, har ståsted i folkekirken, føler mig hjemme i Dansk Oase og har gode venner i andre kirkesamfund.
Gennem Nurses Christian Fellowship International, som DKS er medlem af, har jeg relationer til udenlandske kolleger og kendskab til, hvordan kristne sygeplejeforeninger fungerer i andre lande.
Patienters åndelige ve og vel er en hjertesag for mig. Det er et emne, jeg siden 1973 har skrevet om, debatteret og undervist i. Og det gør jeg stadig med fornøjelse!
Efteråret 2015 flyttede jeg fra Nordjylland til København. Dermed sagde jeg farvel til mit elskede arbejde på hospice i Aalborg og til min tid som aktiv sygeplejerske. Nu bor jeg på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, er en del af det kristne bofællesskab, Lukasfællesskabet og er frivillig i Sankt Lukas Stiftelsens Kirke som kirketjener. Jeg underviser stadig gerne social- og sundhedspersonale i palliation og åndelig omsorg herhjemme og i udlandet.
Nicolaj Stenkjær
Fundraiser
Jeg er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag og har siden 2006 arbejdet med vedvarende energi. Som en del af mit arbejde har jeg beskæftiget mig med fundraising og i 2019 tog jeg uddannelsen til Fundraising Manager ved International Business College i Kolding. Ved siden af mit kontorarbejde har jeg gennem mange år haft pleje- og omsorgsarbejde og i 2019 startede jeg på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, som jeg forventer at have færdiggjort i 2022. Min hustru og jeg bor i Thisted med vores to døtre.
Helene Sejergaard
Koordinator og moderator for “Kaffe med Kari” samt underviser på kurset “Åndelig Omsorg i Praksis”
Charlotte Fabricius
Kursus-udvikling og underviser på ‘åndelig omsorg i praksis’
Vibeke Østergaard Steenfeldt
Underviser på ‘åndelig omsorg i praksis’
Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d., ansat som lektor på sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde. Forfatter og medforfatter til flere bøger og artikler om åndelig omsorg senest med bogen Åndelig omsorg, der bruges på kurset.
Vibeke og åndelig omsorg:
”Jeg stødte ind i ordet åndelig omsorg første gang på uddannelsen til sygeplejerske for rigtig mange år siden. Ud over, at det har været en del af min kliniske sygepleje, har det været omdrejningspunkt i min undervisning og i forbindelse med videreuddannelse. Mit kandidatspeciale bar titlen ”Åndeligt velvære”, der handlede om den åndelige dimension, som den kunne beskrives på baggrund af dialysepatienters erfaringer. Det har været en udfordring i sygeplejen, at vi som fagfelt ikke har konsensus om forståelsen af åndelig omsorg, hvilket gav anledning til at undersøge dette ud fra det levede liv og omsorgspraksis på hospice i min ph.d.-afhandling med titlen ”Hospice – et levende hus”.
For mig handler åndelig omsorg om livet og hvordan plejepersonalet kan støtte mennesker i at udfolde livet under de livsomstændigheder, det lever med. Dette udfolder jeg i øjeblikket i et forløb på et plejecenter i et projekt med titlen ”Klædt på til at tale om livet og døden”.
Karen Rakel Kjærgård
Underviser på ‘åndelig omsorg i praksis’
Sygeplejerske, Cand.San. (kandidatgrad fra Norge, med fokus på undervisning ift.omsorgsfag), videreuddannelse i vejledning. Lektor, med mangeårig erfaring som underviser på sygeplejerskeuddannelsen på UC Syd, og tidligere på sygeplejerskeuddannelser i Norge. Har for nylig gået på tidlig pension, men arbejder stadig som timelærer.
Karen om åndelig omsorg:
“For mig handler åndelig omsorg om ‘en bred tilgang’, hvor en som professionel
omsorgsudøver møder mennesker i forskellige livssituationer, med en åben og
lyttende tilgang ift. åndelige/eksistentielle spørgsmål, og ture være medvandrer når livet gør ondt”
“Jeg har i hele min karriere som underviser primært haft fokus på emner om
omsorg/åndelig omsorg og etik. For nogle kan dette være emner som opleves lidt
teoretisk eller abstrakt. Men jeg brænder for undervisning i emner hvor der ikke
nødvendigvis er et facitsvar, men hvor det handler om forskellige værdier og hvor vi
sammen kan reflektere over hvad der vil være bedst i den pågældende situation. Jeg glæder mig til at reflektere sammen med jer.”
Johanne Marie Løvschal
Formand for FVPO-Aarhus og værtindeansvarlig på landsmødet
Jeg hedder Johanne Marie Løvschal. Jeg har været medlem af FVPO i mange år.
Jeg er leder af Århus gruppen, hvor vi er 13, der mødes 1 gang om måneden til bøn og oplæg og snak om sygeplejefaglige emner.
I FVPO er jeg i en gruppe der forbereder bedebrev til hver måned.
Desuden er jeg med til at planlægge den årlige omsorgspris.
Privat har jeg været gift med John side 1988, og vi har 2 børn og 2 børnebørn.
Vi har været præstepar her i Søften i mange år. Jeg er bl.a. aktiv i menighedsrådet, i en børneklub og forskellige udvalg ud fra kirken.












