Vi arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn og har kristne værdier som klangbund
Livet sættes i et særligt lys, hvor der er plads til at være menneske, båret af Guds kærlighed som gives videre i mødet med medmennesket
For os betyder et kristent livs- og menneskesyn:
• at ethvert menneske er unikt og skabt i Guds billede og til fællesskab og relationer.
• at alle mennesker har uendelig værdi i sig selv; er uerstattelige, lige værdige og værdifulde. Værdighed er noget man tilsiges og dermed ikke noget man skal gøre sig fortjent til – værdighed er noget, vi giver til hinanden.
• at alle mennesker er elsket af Gud, og al kærlighed har Gud som kilde. Kærlighed er ikke noget vi skal præstere, men noget vi selv modtager og lader gå videre til vores medmennesker. ”Vi elsker, fordi han (Gud) elskede os først” (1. Johannesbrev kapitel 4 vers 19)
Vi står klar…
“til at lindre enhver som er svag
Vi vil kæmpe den udsattes sag
Vi vil værne om alt hvad vi ved, er menneskelighed”
Det synger Louise Beinthin i sangen ‘Løftet’,’ som hun har skrevet i forbindelse med, at hun blev færdig som sygeplejerske i 2018.
Hvad er det kristne menneskesyn ifølge dig?
Hør sygeplejestuderende Camilla Kaltoft svare på det spørgsmål under Landsmødet 2018.